mandag den 28. februar 2011

Fastelavn er mit navn......

Så er det blevet fastelavn i Wallis, Schweiz: En sand folkefest med Gugge-musik!!
Et fantastisk eksempel på, hvad Gugge-musik er... en gruppe mennesker der klæder sig ud, og spiller på til dels hjemmelavede og almindelig kendte instrumenter. Der spilles ikke efter noder, i stedet gælder det om at lave en fed rytme.. specielt.. men jeg ELSKER DET :)
Så er der selvfølgelig også grupper som synes det er vældig skægt at få de traditionsrige ko-klokker til at ringe for fuld hammer.  Rytme.. næ... larm.. JA!

I weekenden var vi til by-fastelavnsfest i Raron. (Markus´s hjemby.) Vi var 4 venner som klædte os ud sammen, og så synes vi jo at det var meget oplagt at imitere ABBA!


Jow jow, man kan da ikke tage fejl: Agnete og Benny alias Louise og Markus. :) Klokken 19 mødtes vi på en restaurant sammen med 30 andre og festede helt igennem. Efter en dejlig middag gik vi fra bar til bar, og sent ud på natten gik vi hjem... Vi (eller Jeg) havde fået alt alt alt for meget indenbords: Jeg præsterede at ringe med de traditionsrige ko-klokker på en bar for efterfølgende at bryde ud i bedste ABBA stil med Watterloo. Og så blev jeg da også "medlem" af en Gugge-musik gruppe fra Raron.. jeg måtte dog bare ikke spille med i år.. hmm.. hehe.. Skægt det var det sørme. 
Dagen efter, ja tænk engang, vi kom ud af sengen... der var vi til Gugge-musik optog (se de førnævnte billeder). Ellers slappede vi af resten af dagen og blev forkælet med dejlig mad og chokolade hos svigerforældrene!! Skønt! 

Eftersom jeg ikke har skrevet i et stykke tid kommer lige et kort resumé i billeder: 

Kreatid:





Jeg fik også syet sengetøj til min veninde Jeanette, som har en lille dreng på ½ år.. Ebbe <3

Ellers har vi stået en masse på ski, og spillet Nintendo Wii.. tænk, at man kan blive afhængig.. men at spille Super Mario er altså ren nostalgi!! Iøvrigt, har jeg haft min første uge som skilærer, det var enormt skæg, og ikke mindst lærerigt. Ungerne var så søde, og fik endda et kindkys af en lille gut på 3½ år der ugen var omme.. :) så kært! 

Ha det godt :) Godaften Danmark!

søndag den 13. februar 2011

Weekend hygge & Wellness pur

Lørdagen startede med dejlige fastelavnsboller :) Opskriften findes her, og kan varmt anbefales.. MUMS!! http://arla.dk/opskrifter/fastelavnsboller-med-creme/

Bemærk, Markus´s søde forklæde, som han selv har kreeret i folkeskolen :) So Cute!


Rigtig lørdags hygge når den er aller bedst :)Kombineret med lidt kreativt selvfølgelig :) Puder til sofaen fik jeg også syet - synes selv det er blevet lidt mere hyggeligt:



Billedet ovenfor er egentlig bare for at vise hvordan vi bor :)

I dag, søndag, har vi været i Ovronnaz - et skønt sted oppe i bjergene, i den franske del af Wallis/Schweiz!


www.thermalp.ch


Stedet ligger ikke så langt væk fra vores hjem, så der skal vi helt sikkert hen igen :) Vi havde bestilt 50 min massage også, så lige nu, føles det virkelig som om, at man går på skyer :) lOveLy :)

Godnat og sov godt Danmark!

fredag den 11. februar 2011

Navnemærker :)

Så er der kommet post hjemmefra igen :) Skønt! Er så taknemmelig!!

Denne gang var der i pakken 2 stk Antonberg chokolade - nam nam - og "Hendes verden" med bonushæftet "Den store hoppy bog", som denne gang indeholder opskrifter på bl.a. foldning af traner, fugle, forårsbuketter osv. :) Og endelig, har jeg fået navnemærker til mine kreationer (Som løbende vil blive vist herinde på bloggen). Jeg har valgt navnet "bohni" ligesom min blog. For at gøre en lang historie kort, så er det fordi min kæreste altid har kaldt mig bohni. Jeg har altid elsket navnet, og fundet det så sødt.. Den danske betegnelse er "bønne", hvilket er knap så charmerende. Min mor udbrød i latter, da hun fandt ud af, at hendes datter bliver kaldt for bønne, og at det til og med er enormt romantisk hernede! :) 


En af mine nye kreationer er pyntepuder i limegrøn og lilla. ELSKER de farver, og synes det passer godt ind i resten af konceptet :) Har overvejet om der skal motiver på puderne.. men nu må vi se :)

Igår og idag har jeg ikke været på arbejde, efter ordre fra chefen og min private doktor herhjemme, har fået mavebetændelse af de smertestillende piller som jeg fik udleveret i onsdags. Som Markus siger, så er jeg altså ret så uheldig fortiden.. men der må altså være en grund til det, et eller andet sted.. har søgt under både sofa, seng og i skabene, men altså, det forbliver mig en myte hvorfor jeg skal rammes hele tiden..

Søndag er der en wellness dag i udsigt. Det glæder jeg mig utrolig meget til :) 50 min. massage er bestilt til os begge, samt adgang til diverse varm vandsbassiner  :) Skønt skønt skønt. Det burde da hjælpe lidt på det hele, hvis vi vel og mærket kommer afsted :)

Det var alt for denne gang, - ha en dejlig fredag aften med x-factor.. :) Jeg er SÅ misundelig.. har sagt til Markus, at vi burde have en kæmpe parabol på balkongen som kan fange hver eneste signal fra Danmark.. men om dette er muligt, det har jeg ingen anelse om - det må forblive en illusion :)


 

onsdag den 9. februar 2011

Skønt skønt skønt :)

Så har jeg endelig fået bestilt en masse lækkert stof, og jeg ved allerede hvad jeg skal kreere: 
Et patchworktæppe, og dynebetræk - alt sammen til min dejlige svigerende, som har termin til maj :)

Jeg har bestilt via en Schweizisk kæde: www.buttinette.ch, eftersom der skal betales told af varer købt udenfor Schweiz. Men må indrømme, at jeg faktisk er blevet lidt vild med deres webside.

Lige nu har kæresten skruet helt op for den elektriske guitar, så det er meget svært at få ørenlyd :) Kan efterhånden de fleste sange fra Pearl Jam. Nøj jeg glæder mig til det tekstil kommer, så skal jeg give ham larm igen med "min" symaskine skal jeg :)

Hovedet gør forresten stadig ondt, men har netop idag fået noget stærkere som skulle hjælpe og gøre dagen mere "like-able" :)

Nyd det sidste af aftenen - det vil jeg i hvert tilfælde!

torsdag den 3. februar 2011

Mine seneste kreationer

Så blev det torsdag, og i dag skal jeg til læge for at finde ud af om jeg kan/må tage på arbejde i morgen.. jeg håber det meget, for det er ved at være lidt småkedeligt at være hjemme og derudover har jeg også fået det bedre end for blot nogle dage siden.. Jeg har dog muligvis fået bihulebetændelse under venstre øje pga. indre blødning..  Men når det så er sagt eller skrevet, så går det mig ellers godt/bedre.

Tiden har jeg udnyttet til at male og sy, i det omfang jeg kunne. Ellers har jeg bare slappet af og givet hjernen hvile.. Nedenfor viser jeg de to billeder jeg har arbejdet på den sidste tid, og så skal I selvfølgelig også se et billede af den "berømte" gamle kommode, som blev slebet, malet og fik nye håndtag hjemme i mor og fars garage tilbage i september. Den har fået sin plads her i lejligheden og viser sig fra sin bedste side.. :)

Ugler er jo blevet ufatteligt populært i Danmark, så jeg tænkte, at jeg også ville male et ugle billede til lejligheden.

Synes den passer så dejlig perfekt ind til spisestuen.. 



Dette billede har jeg malet til soveværelset med inspiration fra kunstneren Marianne Hougaard: Hendes billeder er simpelthen geniale. www.knudhoei.dk

Synes billedet passer dejligt ind i soveværelset, specielt til de lyserøde puder!
Og så endelig, et billede af kommoden som fik en kærlig hånd og nye håndtag:


For at fremtone kommoden endnu mere, har jeg hængt et hav af forskellige rammer op med billeder af familien.

 
Fotoudstillingen ovenover har jeg lavet efter en "opskrift", som blev bragt i femina sidste år:
Materialer: 12 fotos, gerne i forskellige str. men mindre end 20x14 cm. 12 stik farvet karton a 21x15 cm. 12 stik strukturpapir a 15x10,5 cm. 37 metal hulringe, 18 mm i diameter. 23 metalnøgleringe, 29 mm i diameter. 3 små kroge til ophæng. Limstift. Ringene skal slås i kartonstykkerne (de største stykker) 12 mm fra kanten og efterfølgende sættes sammen.

Det var de kreationer jeg har lavet siden oktober, som endelig har fundet vejen frem til bloggen. :)

Håber jeres dag bliver skøn og berigende!